Placeboeffekten – lægemidler & tro!

Placeboeffekten – lægemidler & tro!

 

“Placeboeffekten helbreder ca. 35% af alle tilfælde. Et lægemiddel skal have bedre resultater, for at det er noget vi bør indtage. Har de det?”

Proteiner er kroppens byggesten og der er mange af dem. Videnskaben har endnu ikke katalogiseret alle de proteiner som vores krop er i stand til at producere, men et estimat er at der mindst findes 100.000 forskellige proteiner. Proteiner kan kombinere og samle sig i et utal af kombinationer. Disse protein kombinationer bliver undersøgt og man mener at der er mindst 4 millioner forskellige protein sekvenser og antallet er stadig stigende i takt med at videnskaben dykker længer ned i området.

Nogle af disse proteiner kender vi fra daglig tale: Insulin, hæmoglobin, glutamin og serotonin. De arbejder i synergi med resten af det kropslige system.

En af måderne vi kan aktiveres de naturligt forekommende healings proteiner i kroppen er gennem Placebo effekten – effekten der kommer af at vi med vores tro kan få noget til at ske.

Kan placeboeffekten bruges?

For at et nyt lægemiddel kan blive godkendt i videnskabelige undersøgelser, skal det kunne fremvise en effekt der er betydeligt bedre end ”kalk pillen” der skaber placeboeffekten. Placeboeffekten er som bekendt, den effekt der kommer ud af at patienten ”Tror” på at det de får virker på den tilstand, som de gerne vil bedres fra. Placeboeffekten har været kendt i mange århundrede. Michael de Montaigne, en fransk filosof, skrev i 1572 ”der er mennesker på hvem det bare syn af medicinen er virksom!”.

En interessant ting ved mange medicinske medikamenter er, at deres effekt kun er lidt bedre, end dem der kan opnås gennem placebo-effekten. Nogle medikamenter og endda kirurgiske indgreb viser effekter der er dårlige end eller på linje med dem man kan opnå gennem Placeboeffekten.

Operationer og placeboeffekten

I 2002 blev der i ”New England Journal of Medicine” publiceret en artikel af Bruce Mosely MD. En ortopædisk kirurg fra Baylor Universitets i Texas, USA. Mosely ønskede at undersøge effekten af to forskellige operative indgreb for osteoarthritis i knæene, for at finde frem til hvilken af de to metoder havde den bedste effekt på patienten.

Mange af hans patienter havde skadet eller degenerative forandringer i brusken i knæet. Den ene af de to operationsmetoder bestod i at man gik ind på begge sider af knæskallen, hvorefter brusk strengene der sidder på overfladen bliver skrabet af knæleddet. I den anden metode sprøjter man vand med højt tryk ind i knæleddet for derved at skylle alt det gamle degenerative materiale ud af knæet.

For at kunne kontroller for placebo, havde Mosely en tredje gruppe af patienter med samme problematik. Denne gruppe fik hverken den ene eller anden operation. De blev bare forberedt til operation, bedøvet og kørt ind i operationsstuen. Her udførte personalet så en operation der gik ud på at lave snit der hvor de normale operationer fik lavet snit. Herefter udførte man de bevægelser med benet, som man gjorde under den rigtige operation og med de samme tidsintervaller, som under den rigtige operation. Så blev såret syet sammen og patienten kørt til opvågning. Der var absolut ikke lavet noget kirurgisk indgreb i knæet på denne gruppe.

Postoperative resultater under de forskellige faser af genoptræningen, for de tre grupper blev herefter sammenlignet. Og resultatet var meget overraskende; de patienter der ikke havde fået nogen operation vist lige så gode resultater, som dem der havde fået den rigtige operation!

I interview fortalte nogle af de patienter der havde fået placebo operationen, at de var sikker på at der var sket en fejl og de havde fået den rigtige operation, for de kunne mærke forskellen. De havde fået væsentlig mindre smerte, større bevægelse ratio og nogle kunne endda begynde og løbe igen. Nogle af denne gruppes slutresultater viste sig ligeledes, at være bedre end de to andre gruppers slut resultat. Dr. Mosely og hans stab var meget overrasket! I Amerika udføres der ca. 985.000 af denne type operationer hvert år og de koster hver ca. 40000,-kr., hvilket svarer til 40 milliarder om året.

Nu er det ikke kun i ved osteoarthritis at vores indre apotek kan bliver aktiveret i forbindelse med placeboeffekten. Vores krop er i stand til at skabe en syntese af mange forskellige substanser, med meget forskellige kemiske strukturer.

Kroppen kan blandt andet skabe; beta blokker, histaminer, væksthormon, og neuropeptider. Disse fire meget forskellige substanser, kan kroppen danne som svar på det samme indput – ved at give en kalkpille eller lave en ”som om” operation for derved at forstærke vores tro (placeboeffekten) på at det vi har fået hjælper. Et mirakel af biokemi er sket i kroppen.

Denne egenskab, som vores krop besidder, i form af placeboeffekten, at kunne skabe grobund for helbredelse gennem vores tro giver os et fantastiske redskab, som kan bruges i forbindelse med enhver behandlingsform, hvad enten den er konventionel eller alternativ.

 

“Medicinalvare industrien’s fortræffeligheder”

Placeboeffekten helbreder ca. 35% af alle tilfælde. Et lægemiddel skal fremvise klart bedre resultater, for at det er noget vi bør indtage. I praksis er det meget få lægemidler der kan leve op til dette.

Et nyt forsøg med urten Perikon, viste at det havde en positiv effekt på 24% af patienter med symptomer på depression. Zoloft et lægemiddel til depression, havde en marginalt bedre effekt på 25%. Men det middel der virkede bedst i forsøget var ”Placebo”. Placeboeffekten fi har fik hele 32% af patienterne det bedre af.

I 2006 udgave det Amerikanske regering to store undersøgelser, de havde lavet af forskellige antidepressions mediciner. Konklusionen var følgende

Det kunne ikke fremvises at lægemidler var mere sikre og effektive end Placeboeffekten.

Irvin Kristol psykolog og PH D ved University of Connecticut, har analyseret resultaterne af en lang række studier af antidepressiv medicin i USA. Han fandt frem til at 3/4 af effekten af antidepressiv medicin såsom Prozac (Cipramil, Fontex) og Zoloft, skal findes i placeboeffekten. Altså at 3/4 af den effekt man kunne finde ved brug af disse midler skyldes patientens tro på at de nu fik hjælp. Om den sidste 1/4 var grundet lægemidlet, var svært at fastslå, da det at tage disse lægemidler frembringer en masse ”fysiske fornemmelser” der gør at forsøgspersonen vèd at de får et ”rigtigt” lægemiddel og ikke en placebo pille. Denne viden kan så igen understøtte de indre helbredende kræfter fra personens egen tro.

Irvin Kristol har efterfølgende publiceret et andet Meta-studie, af 47 studier af antidepressiv medicin fra den Amerikanske fødevarestyrelse’s (FDA’s) database. Her fandt han,

I gennemsnit skal 80% af lægemidlets virkning findes i Placeboeffekten.

Der var et spænd fra 69% (paxil) til 89% (Prozac). I 4 af undersøgelserne viste placebo bedre resultater end selve lægemidlet.

Lægemidlet Prozac skulle igennem 10 kliniske forsøg for at der kunne fremvises 4 forsøg med et marginalt bedre resultat end Placebo. Den Amerikanske fødevarestyrelse (FDA) kræver at der skal være 2 forsøg der viser at det er et virksomt middel. Som reglerne er nu er der ingen grænser for hvor mange forsøg en medicinalvirksomhed må lave for at fremvise 2 forsøg der er marginalt bedre end Placeboeffekten.

De kliniske forsøg der fejler og ikke viser at lægemidlet er bedre en Placebo bliver kaldt ”skuffe studier”. De gemmes i skuffer og reoler langt væk fra offentlighedens søgelys og bliver aldrig sendt til FDA eller udgivet i andre medicinske tidsskrifter. Disse studier er en del af Kristof’s metastudie. Konklusionerne fra dette studie fik en anerkendt medicinsk journalist til at skrive følgende;

Millioner af mennesker tager disse piller, der i sig selv indebære en større risiko en den tilstand som de er udskrevet til at behandle. Denne behandling kan faktisk gøre dem mere syge eller være dødelig.

Medicinalvirksomhederne snyder på vægten!

Medicinalvirksomheder vil i mange tilfælde forsøge at dække over de bivirkninger som deres produkt giver eller forsøge at forhindre den negative omtale i at nå ud til forbrugerne. Følgende er en række eksempler på dette:

  • Et internt virksomheds memo opfordre ansatte hos GlaxoSmithKline til at tilbageholde oplysninger om at Paxil (USA)/ Seroxat (GB) ikke har nogen gavnlig effekt på børn/unge. Begge lande har nu forbudt at bruge dette i forbindelse med børn/unge, grundet øget risiko for selvmord. Glaxo’s studie 329 fandt at dette middel ikke var mere virksomt end Placebo. Men da studie 329 blev publiceret, konkluderede, den psykiater der var ledere af dette firma betalte studie følgende; ”Dette lægemiddel er generelt fint anvendeligt til svære depressioner hos børn/unge”
  • En studie på Duke Universitet viste at patienter med hjertelidelser, som samtidigt var ordineret antidepressiv medicin, har 55% øget risiko for at dø før dem som ikke var ordineret antidepressiv medicin.
  • Det Britiske Nationale institut for Sundhed og klinisk excellence (NICE) udtaler følgende ”Nettofordelene ved antidepressive medicin i forhold til Placebo betragtes ikke store nok til at der kan siges at være en klinisk forskel”.
  • Medicinske tidsskrifter skjuler ofte de økonomiske forbindelser der er mellem forfatteren der skiver anbefalingerne af lægemidlet og de firmaer der producere lægemidlet. I en artikel i JAMA Journal of the American Medical Association, skrives følgende som må have glædet alle de firmaer der fremstiller antidepressiv medicin. I artiklen advares gravide kvinder at hvis de stoppe med antidepressiv medicin, vil de få depression tilbagefald. Skjult var at de fleste af de 13 forfattere til artiklerne var blevet betalt som konsulenter eller undervisere af firmaerne der fremstiller medicinen. Deres finansielle forbindelser til medicinalvirksomhederne var ikke blevet fortalt til JAMA før udgivelsen af artiklerne.

Placeboeffekten har sammenlignet med lægemidler minimale bivirkninger. De bivirkninger som placebo har, er hvis en person der er med i et forsøg bliver fortalt at dette lægemiddel kan give følgende bivirkninger. Så vil nogle opleve at få disse bivirkninger.

Ifølge JAMA (Journal of American Medical Association) dør der i USA ca. 250.000 mennesker pga. negative effekter fra Medicin, Unødvendige operationer, infektioner som patienterne får under indlæggelser, eller andre sygdomme som er læge forskyldte. Herved er dette i USA den 3 største dødsårsag, lige efter kræft og hjerte-karsygdomme.

Ifølge en ny og omfattende undersøgelse af data fra forskellige Amerikanske statslige institutioner, er dette tal steget til 783,966 – dette gør hospitaler, læger og lægemidler til den førende dødsårsag i Amerika. Hvert år koster det det Amerikanske samfund $282 billioner. I Amerika dør der dobbelt så mange af infektioner de pådrager sig under en hospitals indlæggelser, end der dør ved trafikulykker.

Det burde være åbenlyst for enhver, at ikke begynde at ”tænke ud af boksen” på det sundhedsmæssige område, både er uansvarligt menneskeligt og økonomisk. Sundhedsbudgettet er en meget stor post på vores i forvejen meget trængte offentlige budget.

 

Vores intelligente krop

At bruge kroppens eget fantastiske reservoir af neuro kemikalier, som hjernen producere, er gratis. Du behøver ikke at putte en eneste krone ind i systemet for at overbevise din hjerne om at den skal begynde at producere endorfiner. Som en ekstra gevinst behøver du heller ikke at bekymrer dig om en lang række forfærdelige bivirkninger, da kroppens egne naturlige biokemi kommer i pakker som er afbalanceret så der ikke opstår bivirkninger.

Kroppen egen naturlige sekretioner er ofte den samme substans som du finder i din lægeordinerede medicin, men det er i doser som ikke vil skade dig. De kommer i former som de organer og systemerne der skal bruge dem nemt og hurtigt absorberer, uden de bivirkninger som lægeordineret medicin har. En af de måder du kan ordinere dig selv nogle af disse midler er gennem din bevidsthed.

Der er studier af meditation, bøn, spirituelle praksis og social arrangement og lign, der viser det har en gavnlig effekt på enhver celle i kroppen.

Et studie fra University of Wisconsin at Madison, samlede 36 krigsveteraner med hjerte-karlidelser, som samtidigt var plaget af traumatiske følelsesmæssige tilstande. Halvdelen af denne gruppe fik træning i hvordan man kunne tilgive sig selv og andre – en bevidsthedsmæssig træning – den anden halvdel fik ingen træning i dette. Dem der havde fået træning i tilgivelse, viste ved efterfølgende målinger en signifikant større blodgennemstrømning gennem hjertemuskulaturen.

Meditation aktiverer placeboeffekten

Et andet studie fra samme universitet, om virkningen af meditation, specifikt Mindfulness, viste at forsøgspersonerne blev mere rolige og afbalanceret. Men det viste også at meditation gav en signifikant øgning i blodceller og antistoffer, der havde med et aktivt og velfungerende immunsystem at gøre. Dette nye forsøg viste at udover de umiddelbare virkninger af meditation, så har meditation også stor indvirkning på kroppens evne til at modstå sygdomme og stress.

Meditation har vist sig at sænke blodtrykket, forbedre hvilepulsen, forbygge tilfælde af hjerteanfald, kræft og mindske kroniske smerter, samt reducere frygt bekymring og depression. Hvis meditation var et lægemiddel, ville det blive betragtet som dårlig praksis hvis en læge ikke udskrev det som middel til helbredelse. Resultatet af studier med bøn er lige så imponerende. En enkelt periode på 10-15 min om morgenen med hjertekohærens og taknemmelighed har effekt på vores immunsystem hele dagen og gør at vi har en sunder og mere fredfyldt emotionel bundlinje.

Trods de indlysende meget store fordele ved bevidstheds baserede terapi bliver der kun brugt en brøkdel, fra det offentlige system til denne form for behandling – set i forhold til det grotesk store beløb der bruges på det medicinske system. Patienter der ønsker at deltage i yoga klasser, gå i et fitness center, få massage, gå til en alternativ behandler eller på anden måde sørger for egenomsorg skal alle selv betale for det.

Mediciner Robert Dozer MD har følgende betragtninger ” For Sundheds forsikringsselskaber er behandling der ligger uden for det etablerede sundhedssystem andre udgifter og er derfor ikke dækket. Lægen Dean Ornish MD undre sig ”Hvordan er vi kommet til et sted inden for sundheds begrebet at behandlinger som radioactive stents, coronare ballonudvidelser og by-pass operationer bliver betragtet som konventionel behandling, mens det at spise grøntsager, gå ture, meditere og at deltage i gruppeforløb betragtes som radikalt.

Bevidstheds baserede behandlinger er sikre og ikke invasive, de er altid et godt sted at starte uanset hvilken anden behandling du vælger. De kan være et fantastisk supplement til de mange allopatiske behandlingsformer og kan i mange tilfælde gøre at du undgår den medicinske behandling.

 

Du må stille det rigtige spørgsmål

For at få det rette svar må du stille det rette spørgsmål. For en generations side ville det for videskabsfolk, være en utænkelige og latterlig ide at DNA kunne være programmerbart af brugeren. Genet var det der bestemte organismens karakteristik og så dan var det. Videnskabsfolk kiggede ikke efter ”energier” der kunne tænkes at ændre DNA’s udtryk eller de kombinationer af proteiner de lavede. De var opslugt af ideen og tanken om at generne havde sekvensen der skabte det fysisk, mentale og emotionelle udtryk. 

Det kræver en ny generation af videnskabsfolk at stille et nyt og meget eksperimenterende spørgsmål. Og vi er først lige begyndt at løfte fligen af hvad der sker med vores gener når omgivelserne de er i forandres. Hvordan DNA respondere på Psyko/spirituelle oplevelser, hvordan vores følelser påvirker vores sundhed, hvorfor energimedicin virker, og hvordan vi kan stimulere kroppens eget indre apotek så det udskriver bivirknings frie recepter på healing. Resultaterne vil udfordre den ortodokse medicin.

 

Prøv noget nyt – bryd rutinerne – lær noget nyt!

Prøv noget nyt – bryd rutinerne – lær noget nyt!

Stop nu! er det ikke bare nogle ”statements”, smarte ”peptalkere” står og fremsiger, for at have noget interessant at sige?

For de fleste er det at skulle bryde rutiner eller mønstre, forbundet med megen modstand. I vores natur ligger der en iboende tendens til hele tiden, at holde os inden for vores comfort-zone. Trygheden i det kendte og vanerne får os til at blive i mønstre og tilstande, som vi godt ved ikke er særlig hensigtsmæssige. Vi mærker kedsomheden eller irritationen over, at vi bliver ved med at gøre det samme, dag efter dag, uge efter uge og måske år efter år. Men alligevel bliver vi, hvor vi er.

Vi er mestre i at vænne os til tilstande. Det er ikke udelukkende behagelige tilstande vi vænner os til, men også tilstande der er ubehagelige. Tilstande der er smertefulde eller ikke optimale for vores velbefindende, tilvænner vi os uden problemer. Vi bliver hængende i jobbet der for længst er holdt med at udfordre os, fordi vi trods alt ved, hvad vi har. Vi bliver i jobbet med den utålelige chef, fordi vi trods alt ved, at vi har et job. Vi bliver i en relation, der er afgået ved døden for år siden, fordi vi for længe siden er stoppet med at nære den. Der er altid en meget god grund til, at vi bliver, hvor vi er og modsætter os forandringen. Desværre er noget af det der kendetegner den menneskelige natur, at vi først flytter os fra et sted til et andet, når smerten eller ubehaget ved at blive er større end gevinsten ved at blive. Det er sjældent, at vi er villige til at gå ind i forandringen selv. Vi bliver, til vi ikke kan se anden udvej. Det betyder, at vi vil opleve det som en krise, og der vil være mange besværligheder forbundet med forandringen. En forandring vi hvis vi selv havde taget hånd om den, kunne have kontrolleret.

Eric Kandel MD, modtager af Nobelprisen i medicin i 2000, har lavet undersøgelser der viser, at når vi stimulerer vores hjerne med nye oplevelser, enten i form af at gøre noget vi ikke plejer at gøre eller når vi lærer noget nyt, som udfordrer vores hjerne, vil antallet af synaptiske forbindelser i hjernen fordoble sig. I dette forsøg ændrede forsøgspersonernes synaptiske forbindelser sig fra ca. 1300 til 2600. Kandel påviste ligeledes, at hvis ikke man forsatte med at stimulere hjernen, ved at udsætte os selv for de nye oplevelser ville antallet af forbindelser i løbet af en 3 ugers periode ryge tilbage til de 1300 igen. Så nej, det er ikke kun fordi det er et smart statement. Der sker fysiske forandringer i vores hjerne og krop, når vi bryder med rutinerne, prøver noget nyt og springer ud i livet.

Som alt andet i denne verden, kræver det træning at opøve en villighed til forandring. Start derfor med at træne i det små. Bryd små rutiner hver dag. Stå op på modsatte side af sengen. Hink et stykke i stedet for at gå, gå baglæns. Kør en anden vej til dit arbejde – tag cyklen i stedet for bilen eller omvendt. Læs noget du ikke plejer at læse. Alt dette vil medvirke til at stimulere synapserne i hjernen, og vil gøre dig klar til at lave større forandringer og gøre det nemmere for dig at bryde med dine vaner og rutiner.

Boost Dit Immunsystem

Boost Dit Immunsystem

 

Nu er vi gået til vintertid – og det er blevet tid til at booste immunsystemet og løfte din sundhedsmæssige overligger, så har du større chance for at slippe for årstidens influenza og forkølelser.

Der er mange måder at gøre det på. Personligt er jeg fortaler for at vi som udgangspunkt skaber varige mentale og følelsesmæssige boost at hele vores organisme. Det kan vi gøre, ved at bevidstgøre nogle af de utilsigtede programmer vi har liggende i underbevidstheden. Her er nogle af de nye power terapier som EFT/TFT, MatrixReimprinting, EMDR o.lign. fantastiske.

Men vi kan også hjælpe os selv ved at sætte ind fysisk og give vores krop god næring og gode stoffer, som kan hjælpe rent fysisk. Jeg gør selv et par ting, når efteråret og vinteren nærmer sig.

Hvidløg kan det!

Trods lugten, er hvidløg fyldt med en masse gode stoffer, som kan hæve vores sundhedsmæssige overligger og booste immunsystemet. Hvidløg indeholder et naturligt antibiotika, og kan modvirke betændelse i bl.a. lunger og bronkier. Hvidløg har også stoffer som letter opspyt fra lungerne. Det naturlige antibiotika i hvidløg har også vist sig at modvirke influenza virus. Hvidløg har liegledes en gavnlig effekt på  dannelsen af blodpropper. Det har en mild blodtryk’s sænkende effekt og nedsætter blodsukkeret i forbindelse med diabetes. Fraset lugten har hvidløg ikke mange bivirkninger. Det kan forstærke virkningen af blodfortyndende medicin og gravide skal heller ikke tage for meget, da det kan forårsage sammentrækninger af livmoderen.

Hvidløgskuren

En måde at bruge hvidløg på er at tage en hvidløgskur. For at lave den skal du bruge følgende;

  •  30 fed økologiske hvidløg
  • 1 liter kildevand
  • 3 økologiske citroner

Pil hvidløgene og skær citronener ud i kvarte. Put det hele i en blender med noget af kildevandet. Blend det hele sammen til en god grød. Put resten af vandet og grøden i en gryde og bring det langsomt i kog. Efter et opkog lader du det stå og køle af.  Når det er kølet godt ned, hælder du det gennem en sigte, og putter det på en flaske. Flasken sættes på køl. Til 2 personer er der cirka nok i en portion til en 3 ugers kur.

Kuren består så i, at du i 3 uger drikker omkring 3 cl. hver dag. Enten om morgnen i forbindelse med morgenmaden eller til aften i forbindelse med aftensmaden. Hold derefter en pause på 8 dage og gentag så kuren i tre uger mere.

Kuren må kun tages en gang om året!

I de år jeg har taget denne kur, har jeg ikke oplevet, at der nogen der har brokket sig lugtet af hvidløg, så lugtgenerne er minimale. Endvidere synes jeg personligt at citronerne i drikken gør, at den faktisk smager godt!

Naturlige saft og juicer kan det!

En anden ting jeg sætter fokus på om efteråret er at få fyldt en masse super gode friskpressede grønsagssafter indenbords. Med en saftjuicer og en blender kan du lave en masse gode energifyldte boostere, som kan drikkes enten som et måltid eller som en del af et måltid. Du kan finde en masse god information og opskrifter på Mads Bo’s hjemmeside ”High on Life”.

Et METAsundheds perspektiv på sygdom

Et METAsundheds perspektiv på sygdom

Sygdom kan ses som en ubalance i Yin og Yang. Hvis du over en længere periode er meget aktiv 20 timer om dagen (Yang) og kun sover og regenererer (Yin) 4 timer om dagen, så er du i en ubalance, der på et tidspunkt vil medfører psykiske og fysiske symptomer. Det samme kan bruges om et organ i kroppen. Hvis din lever konstant er hyperaktiv (Yang), grundet et stor og vedvarende indtage af alkohol eller tilsætningsstoffer fra mad, og ikke får nok ro til at regenerere (Yin), så vil den på et tidspunkt give symptomer.

Modsat sygdom kan sundhed defineres som en balance mellem Yin-Yang, en balance mellem krop sind, ånd og det omgivende miljø. En balanceret rytme mellem en aktiv dag og natlig regeneration. Igennem dagen er bruger du energi og er i gang (det sympatiske nervesystem er aktivt) og om natten regenerere og oplader du batterierne igen (det parasympatiske nervesystem er aktivt).

I forbindelse med sygdomme har vi alle haft oplevelsen af at vores symptomer er startet. Vi mærker smerten i ryggen, eller kan mærke at kroppe bliver ramt af feber. Vi har også oplevet at vores symptomer er stoppet på et tidspunkt. Enten af sig selv eller fordi vi har fået et medikament eller været til kiropraktor eller fysioterapeut. Udover de to faser i en sygdomsproces, findes der yderligere 3 faser.

Sygdomsprocessen indeholder fem faser;

  1. Stress triggerne
  2. Stressfasen
  3. Regenerations triggeren
  4. Regenerationsfasen
  5. Balance/Homeostase

1. Stresstriggeren

En sygdoms proces starter altid med at vi udsættes for en stresstrigger. En Stresstriggeren skubber til ligevægten i vort system. Mange af de Stresstriggere, vi udsættes for klarer kroppen, uden nogen form for bevidst indblanding fra vores side. Mens andre er så kraftige og vedholdende at det vil give sig udtryk som symptomer i psyke og krop.

Nogle af de kendte stress Trigger er

  • Traumatiske hændelser
    • Tab af ens nære
    • At miste sit job
    • Man finder ud af at ens partner er utro
    • Skilsmisser eller andre former for adskillelser
    • Ulykker
    • Kæmpe for sin overlevelse (penge, mad, liv)
    • At være udelukket fra fælleskabet
    • At føle sig uværdig eller ubrugelig
    • At blive misbrugt

En anden type Stress Trigger er dem der har med de traumatiske oplevelser at gøre men som trigges som en refleks.

  • Reflektoriske Stress Trigger
    • Man hører den samme type stemme som den krænkende fader
    • Eks-M/K ringer og råber og skælder ud
    • Vi drømmer om ulykken eller overfaldet, som skete for længe siden
    • Vi plages af tanker og bekymringer

Traumerne eller bare det at tænke på dem, vil igangsætte en kaskade af elektriske signaler i din hjerne. Det vil få din hjerne til at sende signaler ud der vil påvirker hele din organisme, både kropsligt og psykisk.

Det er ikke alle oplevelser der vil sætte gang i vedvarende påvirkninger i vores krop og psyke. De Stress Trigger der bliver ved med at påvirke os, opstår i det der betegnes UDIN-øjeblikket. UDIN er en forkortelse af:

  • Uventet (Unexpected)
  • Dramatisk (Dramatic)
  • Isoleret/alene (Isolated)
  • Ingen strategi (Non-Strategy)

Det er et chok der opstår uventet. Det er dramatisk og vi har en følelse af at være alene eller overladt til os selv. Og til sidst har vi ingen strategi for at komme ud af den situation vi befinder os i.

  1. En bilist sidder i sin bil og venter på at køre frem. Pludselig bliver bilen ramt af en bagfra kommende med 40 km/t. Ikke ret høj fart, men nok til føreren bliver slynget frem i selen og trukket tilbage med en kraft der giver kroppen nogle gevaldige rystelser. Udover lidt materielle skader, er der ikke sket noget med føreren.
  1. En Formel 1 kører, bliver i en ned-bremsning til en chikane påkørt med 240 km/t. Bliver slynget frem i selen og trukket tilbage med en kraft der giver kroppen nogle gevaldige smæld og rystelser. Udover nogle materielle skader er der ikke sket noget med køreren.

Der er en forskel på de to oplevelser der er af stor betydning for hvordan de virker i krop-psyke; Eksempel 1 er en uventet oplevelse og alle komponenterne til et UDIN-øjeblik er til stede. I eksempel 2 hvor hastigheden er stor og det fysiske sammenstød er enormt er det ikke uventet. Formel 1 køreren ved at det er noget der kan ske og de er forberedt på det. Selvom der i eksempel 1 er alle komponenter til stede er det ikke altid det vil udløse en længerevarende Stress Trigger, for det afhænger meget af hvordan personen ”ser” oplevelsen.

Ovenstående eksempler tager udgangspunkt i en fysisk ulykke, mens de fleste af vores Stress trigger som regel udløses af nogle mentale eller følelsesmæssige oplevelser. Det der bestemmer om det er en trigger, der sætte en længerevarende proces i gang, er måde det bliver oplevet på.

2. Stressfasen

I det øjeblik traumet opstår eller vi bliver mindet om det, vil den normale dags-nat rytme bliver forstyrret og hele din organisme vil begynde at rette fokus på at få skabt rytme og balance igen. I stressfasen opstår der en række karakteristiske symptomer, der er tæt forbundet med det sympatiske nervesystem, som er den ene gren af det autonome nervesystem. I denne fase vil vi opleve;

Fysiske symptomer Psykiske symptomer
  • Kolde hænder og fødder
  • Manglende appetit
  • Forhøjet blodtryk
  • Hurtigt og overfladisk åndedræt
  • Søvnløshed
  • Hjertebanken
  • Forhøjet blodsukker
  • Vægttab
  • Udvidede pupiller
  • Kold sved
  • Tvangstanker/tankemylder
  • Forstærkede følelser
  • Følelsesmæssigt stress
  • Hyper-årvågenhed
  • Personligheds ændring
  • Aggressioner
  • Depressioner
  • Manier

 

 

 

3. Regenerations Triggeren

Regenerations triggeren er som stress triggerne et øjeblik hvor vi finder en løsning på den problematik vi sidder i. Det er et vendepunkt hvor vi går fra at være i den sympatiske-stress (Yang) fase til at gå i den parasympatiske-regenerations (Yin) fase. Der skelnes mellem 2 typer af regenerations trigger;

  1. Praktiske livs løsninger(Real-life).
    1. Vores syge barn bliver rask igen
    2. Vi nåede deadline på det vigtige projekt vi var i gang med
    3. Den tyranniske chef er blevet flyttet til en anden afdeling
    4. Vi forlader et meget stresset arbejdsforhold eller går på ferie
    5. Vi fik penge så vi igen kan købe mad

Disse praktiske løsninger kan nogle gange være midlertidige. Da vi ikke har gjort op med den grundlæggende problematik der igangsætter stressfasen. Når vi kommer tilbage fra ferie igen, så er vi tilbage i den samme situation som før vi tog på ferie. Medmindre at vi i løbet af ferien har taget nogle beslutninger om at vi ikke vil stille op til det samme igen når vi kommer hjem. Og gør noget ved det. Gør vi det har vi lavet en løsning som hører den anden gruppe til.

  1. ”Sjæls” løsninger (Soul-ution).
    1. Vi tage en snak med chefen for at løse op for arbejdspresset.
    2. Du får bearbejdet traumet fra da du opdagede at din partner var utro
    3. Du finder ud hvorfor du får det skidt når du høre en råbende mandestemme
    4. Efter en lang og kærlig snak med din partner, føler du dig ikke uværdig længere
    5. Du drømmer ikke længer om at din partner skal vende tilbage

Disse løsninger er varige. Du har fundet ud af hvorfor du reagerer på en bestemt måde i en situation og har lært at undgå og komme i den igen. Eller hvis du kommer i den vil du reagere på en anden måde som gør at du ikke bliver trigget af den.

4. Regenerationsfasen

I regenerations fasen svinger vi over i den parasympatiske del af vort autonome nervesystem. Det der bragte vort system i stress er forsvundet og kroppen kan begynde at reparere de skader der er sket i stressfasen. Denne fase er kendetegnet ved øget metabolisme og at der igen opsamles reserver i kroppen.

Fysiske symptomer Psykiske symptomer
  • Varme hænder og fødder
  • Træthed
  • Vi har brug for at sove
  • Appetitten vend tilbage. Specielt når vi når halvvejs i fasen
  • Lavt blodtryk
  • Nedsat hjerte og vejrtræknings frekvens
  • Forhøjet krops temperatur
  • get urin og afføringsmængde

 

  • Du føler dig lettet
  • En byrde er fjernet

 

Selvom vi er i regenerations fasen, så er kroppen stadig fuld af symptomer. Mange af de mere almindelige sygdomme giver først symptomer i denne fase. Feber, forkølelser, influenza, hovedpiner og svimmelhed er nogen af de symptomer vi har i denne fase. Symptomerne vi oplever, skal vi være glade for, de fortæller at vi har løst en problematik, og at kroppen er ved at finde tilbage i balance/sundhed. I denne fase kræver kroppen ro og hvile. Hvis vi ikke giver kroppen de betingelser den skal have, kan vi i mange tilfælde blot forlænge denne fase.

Som udgangspunkt vare stress fasen og regenerationsfasen lige lang tid. Hvis vi har været 7 dage i stressfasen vil der gå 7 dage før kroppen er tilbage i balance igen og regenerations fasen er overstået.

Det interessant er at vi selv kan være med til at forkorte regenerationsfasen. Hvis vi er klar over at der er noget der har sat en stress trigger i gang. Så kan vi ved at bruge forskellige teknikker der kan bevidstgøre os om hvor tirggeren stammer fra og hvad de underbevidste programmer der udløser den handler om, nedsætte tiden vi er i regenerationsfasen. Det er på den måde spontane eller mirakuløse helbredelser opstår. Nogle af de teknikker man kan bruge er bl.a. EFT, Matrixreimprinting og EMDR.

 5. Balance/Homoestase

Ligegyldigt om hele healings cyklussen har varet et par timer, nogle dage, måneder eller år, så er organismen nu kommet tilbage til et normalt balanceret niveau og vi føler og raske igen. Der er igen harmoni og balance i det autonome nervesystem, det sympatiske og parasympatiske system kører deres dag og nat cyklusser, Yang og Yin er kommet i balance igen.

Ved at tage ansvar og være aktive i vort liv vil vi være i stand til lave de forandringer der skal til for at aktivere vores korps indbyggede evne til at heale og genoprette sig selv.

Ønsker du at læse mere om METAsundhed

”Den vigtigste beslutning du skal tage i dit liv er, at beslutte om du vælger at leve i et univers der er støttende og venligt. Eller om du vælger at leve i et univers der er fjendtligt og ikke støttende” 

Albert Einstein

 

Trænger du til forandring?

Gratis E-bog Microtransformationer & Nærvær

Fortæller DIG Hvordan!

Tilmeld dig Mindyourhealths nyhedsbrev.

 

Mikro-transformationer-og-nærvær

Tak fordi du tilmeldte dig!