“Placeboeffekten helbreder ca. 35% af alle tilfælde. Et lægemiddel skal have bedre resultater, for at det er noget vi bør indtage. Har de det?”

Proteiner er kroppens byggesten og der er mange af dem. Videnskaben har endnu ikke katalogiseret alle de proteiner som vores krop er i stand til at producere, men et estimat er at der mindst findes 100.000 forskellige proteiner. Proteiner kan kombinere og samle sig i et utal af kombinationer. Disse protein kombinationer bliver undersøgt og man mener at der er mindst 4 millioner forskellige protein sekvenser og antallet er stadig stigende i takt med at videnskaben dykker længer ned i området.

Nogle af disse proteiner kender vi fra daglig tale: Insulin, hæmoglobin, glutamin og serotonin. De arbejder i synergi med resten af det kropslige system.

En af måderne vi kan aktiveres de naturligt forekommende healings proteiner i kroppen er gennem Placebo effekten – effekten der kommer af at vi med vores tro kan få noget til at ske.

Kan placeboeffekten bruges?

For at et nyt lægemiddel kan blive godkendt i videnskabelige undersøgelser, skal det kunne fremvise en effekt der er betydeligt bedre end ”kalk pillen” der skaber placeboeffekten. Placeboeffekten er som bekendt, den effekt der kommer ud af at patienten ”Tror” på at det de får virker på den tilstand, som de gerne vil bedres fra. Placeboeffekten har været kendt i mange århundrede. Michael de Montaigne, en fransk filosof, skrev i 1572 ”der er mennesker på hvem det bare syn af medicinen er virksom!”.

En interessant ting ved mange medicinske medikamenter er, at deres effekt kun er lidt bedre, end dem der kan opnås gennem placebo-effekten. Nogle medikamenter og endda kirurgiske indgreb viser effekter der er dårlige end eller på linje med dem man kan opnå gennem Placeboeffekten.

Operationer og placeboeffekten

I 2002 blev der i ”New England Journal of Medicine” publiceret en artikel af Bruce Mosely MD. En ortopædisk kirurg fra Baylor Universitets i Texas, USA. Mosely ønskede at undersøge effekten af to forskellige operative indgreb for osteoarthritis i knæene, for at finde frem til hvilken af de to metoder havde den bedste effekt på patienten.

Mange af hans patienter havde skadet eller degenerative forandringer i brusken i knæet. Den ene af de to operationsmetoder bestod i at man gik ind på begge sider af knæskallen, hvorefter brusk strengene der sidder på overfladen bliver skrabet af knæleddet. I den anden metode sprøjter man vand med højt tryk ind i knæleddet for derved at skylle alt det gamle degenerative materiale ud af knæet.

For at kunne kontroller for placebo, havde Mosely en tredje gruppe af patienter med samme problematik. Denne gruppe fik hverken den ene eller anden operation. De blev bare forberedt til operation, bedøvet og kørt ind i operationsstuen. Her udførte personalet så en operation der gik ud på at lave snit der hvor de normale operationer fik lavet snit. Herefter udførte man de bevægelser med benet, som man gjorde under den rigtige operation og med de samme tidsintervaller, som under den rigtige operation. Så blev såret syet sammen og patienten kørt til opvågning. Der var absolut ikke lavet noget kirurgisk indgreb i knæet på denne gruppe.

Postoperative resultater under de forskellige faser af genoptræningen, for de tre grupper blev herefter sammenlignet. Og resultatet var meget overraskende; de patienter der ikke havde fået nogen operation vist lige så gode resultater, som dem der havde fået den rigtige operation!

I interview fortalte nogle af de patienter der havde fået placebo operationen, at de var sikker på at der var sket en fejl og de havde fået den rigtige operation, for de kunne mærke forskellen. De havde fået væsentlig mindre smerte, større bevægelse ratio og nogle kunne endda begynde og løbe igen. Nogle af denne gruppes slutresultater viste sig ligeledes, at være bedre end de to andre gruppers slut resultat. Dr. Mosely og hans stab var meget overrasket! I Amerika udføres der ca. 985.000 af denne type operationer hvert år og de koster hver ca. 40000,-kr., hvilket svarer til 40 milliarder om året.

Nu er det ikke kun i ved osteoarthritis at vores indre apotek kan bliver aktiveret i forbindelse med placeboeffekten. Vores krop er i stand til at skabe en syntese af mange forskellige substanser, med meget forskellige kemiske strukturer.

Kroppen kan blandt andet skabe; beta blokker, histaminer, væksthormon, og neuropeptider. Disse fire meget forskellige substanser, kan kroppen danne som svar på det samme indput – ved at give en kalkpille eller lave en ”som om” operation for derved at forstærke vores tro (placeboeffekten) på at det vi har fået hjælper. Et mirakel af biokemi er sket i kroppen.

Denne egenskab, som vores krop besidder, i form af placeboeffekten, at kunne skabe grobund for helbredelse gennem vores tro giver os et fantastiske redskab, som kan bruges i forbindelse med enhver behandlingsform, hvad enten den er konventionel eller alternativ.

 

“Medicinalvare industrien’s fortræffeligheder”

Placeboeffekten helbreder ca. 35% af alle tilfælde. Et lægemiddel skal fremvise klart bedre resultater, for at det er noget vi bør indtage. I praksis er det meget få lægemidler der kan leve op til dette.

Et nyt forsøg med urten Perikon, viste at det havde en positiv effekt på 24% af patienter med symptomer på depression. Zoloft et lægemiddel til depression, havde en marginalt bedre effekt på 25%. Men det middel der virkede bedst i forsøget var ”Placebo”. Placeboeffekten fi har fik hele 32% af patienterne det bedre af.

I 2006 udgave det Amerikanske regering to store undersøgelser, de havde lavet af forskellige antidepressions mediciner. Konklusionen var følgende

Det kunne ikke fremvises at lægemidler var mere sikre og effektive end Placeboeffekten.

Irvin Kristol psykolog og PH D ved University of Connecticut, har analyseret resultaterne af en lang række studier af antidepressiv medicin i USA. Han fandt frem til at 3/4 af effekten af antidepressiv medicin såsom Prozac (Cipramil, Fontex) og Zoloft, skal findes i placeboeffekten. Altså at 3/4 af den effekt man kunne finde ved brug af disse midler skyldes patientens tro på at de nu fik hjælp. Om den sidste 1/4 var grundet lægemidlet, var svært at fastslå, da det at tage disse lægemidler frembringer en masse ”fysiske fornemmelser” der gør at forsøgspersonen vèd at de får et ”rigtigt” lægemiddel og ikke en placebo pille. Denne viden kan så igen understøtte de indre helbredende kræfter fra personens egen tro.

Irvin Kristol har efterfølgende publiceret et andet Meta-studie, af 47 studier af antidepressiv medicin fra den Amerikanske fødevarestyrelse’s (FDA’s) database. Her fandt han,

I gennemsnit skal 80% af lægemidlets virkning findes i Placeboeffekten.

Der var et spænd fra 69% (paxil) til 89% (Prozac). I 4 af undersøgelserne viste placebo bedre resultater end selve lægemidlet.

Lægemidlet Prozac skulle igennem 10 kliniske forsøg for at der kunne fremvises 4 forsøg med et marginalt bedre resultat end Placebo. Den Amerikanske fødevarestyrelse (FDA) kræver at der skal være 2 forsøg der viser at det er et virksomt middel. Som reglerne er nu er der ingen grænser for hvor mange forsøg en medicinalvirksomhed må lave for at fremvise 2 forsøg der er marginalt bedre end Placeboeffekten.

De kliniske forsøg der fejler og ikke viser at lægemidlet er bedre en Placebo bliver kaldt ”skuffe studier”. De gemmes i skuffer og reoler langt væk fra offentlighedens søgelys og bliver aldrig sendt til FDA eller udgivet i andre medicinske tidsskrifter. Disse studier er en del af Kristof’s metastudie. Konklusionerne fra dette studie fik en anerkendt medicinsk journalist til at skrive følgende;

Millioner af mennesker tager disse piller, der i sig selv indebære en større risiko en den tilstand som de er udskrevet til at behandle. Denne behandling kan faktisk gøre dem mere syge eller være dødelig.

Medicinalvirksomhederne snyder på vægten!

Medicinalvirksomheder vil i mange tilfælde forsøge at dække over de bivirkninger som deres produkt giver eller forsøge at forhindre den negative omtale i at nå ud til forbrugerne. Følgende er en række eksempler på dette:

  • Et internt virksomheds memo opfordre ansatte hos GlaxoSmithKline til at tilbageholde oplysninger om at Paxil (USA)/ Seroxat (GB) ikke har nogen gavnlig effekt på børn/unge. Begge lande har nu forbudt at bruge dette i forbindelse med børn/unge, grundet øget risiko for selvmord. Glaxo’s studie 329 fandt at dette middel ikke var mere virksomt end Placebo. Men da studie 329 blev publiceret, konkluderede, den psykiater der var ledere af dette firma betalte studie følgende; ”Dette lægemiddel er generelt fint anvendeligt til svære depressioner hos børn/unge”
  • En studie på Duke Universitet viste at patienter med hjertelidelser, som samtidigt var ordineret antidepressiv medicin, har 55% øget risiko for at dø før dem som ikke var ordineret antidepressiv medicin.
  • Det Britiske Nationale institut for Sundhed og klinisk excellence (NICE) udtaler følgende ”Nettofordelene ved antidepressive medicin i forhold til Placebo betragtes ikke store nok til at der kan siges at være en klinisk forskel”.
  • Medicinske tidsskrifter skjuler ofte de økonomiske forbindelser der er mellem forfatteren der skiver anbefalingerne af lægemidlet og de firmaer der producere lægemidlet. I en artikel i JAMA Journal of the American Medical Association, skrives følgende som må have glædet alle de firmaer der fremstiller antidepressiv medicin. I artiklen advares gravide kvinder at hvis de stoppe med antidepressiv medicin, vil de få depression tilbagefald. Skjult var at de fleste af de 13 forfattere til artiklerne var blevet betalt som konsulenter eller undervisere af firmaerne der fremstiller medicinen. Deres finansielle forbindelser til medicinalvirksomhederne var ikke blevet fortalt til JAMA før udgivelsen af artiklerne.

Placeboeffekten har sammenlignet med lægemidler minimale bivirkninger. De bivirkninger som placebo har, er hvis en person der er med i et forsøg bliver fortalt at dette lægemiddel kan give følgende bivirkninger. Så vil nogle opleve at få disse bivirkninger.

Ifølge JAMA (Journal of American Medical Association) dør der i USA ca. 250.000 mennesker pga. negative effekter fra Medicin, Unødvendige operationer, infektioner som patienterne får under indlæggelser, eller andre sygdomme som er læge forskyldte. Herved er dette i USA den 3 største dødsårsag, lige efter kræft og hjerte-karsygdomme.

Ifølge en ny og omfattende undersøgelse af data fra forskellige Amerikanske statslige institutioner, er dette tal steget til 783,966 – dette gør hospitaler, læger og lægemidler til den førende dødsårsag i Amerika. Hvert år koster det det Amerikanske samfund $282 billioner. I Amerika dør der dobbelt så mange af infektioner de pådrager sig under en hospitals indlæggelser, end der dør ved trafikulykker.

Det burde være åbenlyst for enhver, at ikke begynde at ”tænke ud af boksen” på det sundhedsmæssige område, både er uansvarligt menneskeligt og økonomisk. Sundhedsbudgettet er en meget stor post på vores i forvejen meget trængte offentlige budget.

 

Vores intelligente krop

At bruge kroppens eget fantastiske reservoir af neuro kemikalier, som hjernen producere, er gratis. Du behøver ikke at putte en eneste krone ind i systemet for at overbevise din hjerne om at den skal begynde at producere endorfiner. Som en ekstra gevinst behøver du heller ikke at bekymrer dig om en lang række forfærdelige bivirkninger, da kroppens egne naturlige biokemi kommer i pakker som er afbalanceret så der ikke opstår bivirkninger.

Kroppen egen naturlige sekretioner er ofte den samme substans som du finder i din lægeordinerede medicin, men det er i doser som ikke vil skade dig. De kommer i former som de organer og systemerne der skal bruge dem nemt og hurtigt absorberer, uden de bivirkninger som lægeordineret medicin har. En af de måder du kan ordinere dig selv nogle af disse midler er gennem din bevidsthed.

Der er studier af meditation, bøn, spirituelle praksis og social arrangement og lign, der viser det har en gavnlig effekt på enhver celle i kroppen.

Et studie fra University of Wisconsin at Madison, samlede 36 krigsveteraner med hjerte-karlidelser, som samtidigt var plaget af traumatiske følelsesmæssige tilstande. Halvdelen af denne gruppe fik træning i hvordan man kunne tilgive sig selv og andre – en bevidsthedsmæssig træning – den anden halvdel fik ingen træning i dette. Dem der havde fået træning i tilgivelse, viste ved efterfølgende målinger en signifikant større blodgennemstrømning gennem hjertemuskulaturen.

Meditation aktiverer placeboeffekten

Et andet studie fra samme universitet, om virkningen af meditation, specifikt Mindfulness, viste at forsøgspersonerne blev mere rolige og afbalanceret. Men det viste også at meditation gav en signifikant øgning i blodceller og antistoffer, der havde med et aktivt og velfungerende immunsystem at gøre. Dette nye forsøg viste at udover de umiddelbare virkninger af meditation, så har meditation også stor indvirkning på kroppens evne til at modstå sygdomme og stress.

Meditation har vist sig at sænke blodtrykket, forbedre hvilepulsen, forbygge tilfælde af hjerteanfald, kræft og mindske kroniske smerter, samt reducere frygt bekymring og depression. Hvis meditation var et lægemiddel, ville det blive betragtet som dårlig praksis hvis en læge ikke udskrev det som middel til helbredelse. Resultatet af studier med bøn er lige så imponerende. En enkelt periode på 10-15 min om morgenen med hjertekohærens og taknemmelighed har effekt på vores immunsystem hele dagen og gør at vi har en sunder og mere fredfyldt emotionel bundlinje.

Trods de indlysende meget store fordele ved bevidstheds baserede terapi bliver der kun brugt en brøkdel, fra det offentlige system til denne form for behandling – set i forhold til det grotesk store beløb der bruges på det medicinske system. Patienter der ønsker at deltage i yoga klasser, gå i et fitness center, få massage, gå til en alternativ behandler eller på anden måde sørger for egenomsorg skal alle selv betale for det.

Mediciner Robert Dozer MD har følgende betragtninger ” For Sundheds forsikringsselskaber er behandling der ligger uden for det etablerede sundhedssystem andre udgifter og er derfor ikke dækket. Lægen Dean Ornish MD undre sig ”Hvordan er vi kommet til et sted inden for sundheds begrebet at behandlinger som radioactive stents, coronare ballonudvidelser og by-pass operationer bliver betragtet som konventionel behandling, mens det at spise grøntsager, gå ture, meditere og at deltage i gruppeforløb betragtes som radikalt.

Bevidstheds baserede behandlinger er sikre og ikke invasive, de er altid et godt sted at starte uanset hvilken anden behandling du vælger. De kan være et fantastisk supplement til de mange allopatiske behandlingsformer og kan i mange tilfælde gøre at du undgår den medicinske behandling.

 

Du må stille det rigtige spørgsmål

For at få det rette svar må du stille det rette spørgsmål. For en generations side ville det for videskabsfolk, være en utænkelige og latterlig ide at DNA kunne være programmerbart af brugeren. Genet var det der bestemte organismens karakteristik og så dan var det. Videnskabsfolk kiggede ikke efter ”energier” der kunne tænkes at ændre DNA’s udtryk eller de kombinationer af proteiner de lavede. De var opslugt af ideen og tanken om at generne havde sekvensen der skabte det fysisk, mentale og emotionelle udtryk. 

Det kræver en ny generation af videnskabsfolk at stille et nyt og meget eksperimenterende spørgsmål. Og vi er først lige begyndt at løfte fligen af hvad der sker med vores gener når omgivelserne de er i forandres. Hvordan DNA respondere på Psyko/spirituelle oplevelser, hvordan vores følelser påvirker vores sundhed, hvorfor energimedicin virker, og hvordan vi kan stimulere kroppens eget indre apotek så det udskriver bivirknings frie recepter på healing. Resultaterne vil udfordre den ortodokse medicin.

 

Trænger du til forandring?

Gratis E-bog Microtransformationer & Nærvær

Fortæller DIG Hvordan!

Tilmeld dig Mindyourhealths nyhedsbrev.

 

Mikro-transformationer-og-nærvær

Tak fordi du tilmeldte dig!