For de fleste er det at skulle bryde rutiner eller mønstre, forbundet med megen modstand. I vores natur ligger der en iboende tendens til hele tiden, at holde os inden for vores comfort-zone. Trygheden i det kendte og vanerne får os til at blive i mønstre og tilstande, som vi godt ved ikke er særlig hensigtsmæssige. Vi mærker kedsomheden eller irritationen over, at vi bliver ved med at gøre det samme, dag efter dag, uge efter uge og måske år efter år. Men alligevel bliver vi, hvor vi er.
Vi er mestre i at vænne os til tilstande. Det er ikke udelukkende behagelige tilstande vi vænner os til, men også tilstande der er ubehagelige. Tilstande der er smertefulde eller ikke optimale for vores velbefindende, tilvænner vi os uden problemer. Vi bliver hængende i jobbet der for længst er holdt med at udfordre os, fordi vi trods alt ved, hvad vi har. Vi bliver i jobbet med den utålelige chef, fordi vi trods alt ved, at vi har et job. Vi bliver i en relation, der er afgået ved døden for år siden, fordi vi for længe siden er stoppet med at nære den. Der er altid en meget god grund til, at vi bliver, hvor vi er og modsætter os forandringen. Desværre er noget af det der kendetegner den menneskelige natur, at vi først flytter os fra et sted til et andet, når smerten eller ubehaget ved at blive er større end gevinsten ved at blive. Det er sjældent, at vi er villige til at gå ind i forandringen selv. Vi bliver, til vi ikke kan se anden udvej. Det betyder, at vi vil opleve det som en krise, og der vil være mange besværligheder forbundet med forandringen. En forandring vi hvis vi selv havde taget hånd om den, kunne have kontrolleret.
Eric Kandel MD, modtager af Nobelprisen i medicin i 2000, har lavet undersøgelser der viser, at når vi stimulerer vores hjerne med nye oplevelser, enten i form af at gøre noget vi ikke plejer at gøre eller når vi lærer noget nyt, som udfordrer vores hjerne, vil antallet af synaptiske forbindelser i hjernen fordoble sig. I dette forsøg ændrede forsøgspersonernes synaptiske forbindelser sig fra ca. 1300 til 2600. Kandel påviste ligeledes, at hvis ikke man forsatte med at stimulere hjernen, ved at udsætte os selv for de nye oplevelser ville antallet af forbindelser i løbet af en 3 ugers periode ryge tilbage til de 1300 igen. Så nej, det er ikke kun fordi det er et smart statement. Der sker fysiske forandringer i vores hjerne og krop, når vi bryder med rutinerne, prøver noget nyt og springer ud i livet.
Som alt andet i denne verden, kræver det træning at opøve en villighed til forandring. Start derfor med at træne i det små. Bryd små rutiner hver dag. Stå op på modsatte side af sengen. Hink et stykke i stedet for at gå, gå baglæns. Kør en anden vej til dit arbejde – tag cyklen i stedet for bilen eller omvendt. Læs noget du ikke plejer at læse. Alt dette vil medvirke til at stimulere synapserne i hjernen, og vil gøre dig klar til at lave større forandringer og gøre det nemmere for dig at bryde med dine vaner og rutiner.
