Nu er vi gået til vintertid – og det er blevet tid til at booste immunsystemet og løfte din sundhedsmæssige overligger, så har du større chance for at slippe for årstidens influenza og forkølelser.
Der er mange måder at gøre det på. Personligt er jeg fortaler for at vi som udgangspunkt skaber varige mentale og følelsesmæssige boost at hele vores organisme. Det kan vi gøre, ved at bevidstgøre nogle af de utilsigtede programmer vi har liggende i underbevidstheden. Her er nogle af de nye power terapier som EFT/TFT, MatrixReimprinting, EMDR o.lign. fantastiske.
Men vi kan også hjælpe os selv ved at sætte ind fysisk og give vores krop god næring og gode stoffer, som kan hjælpe rent fysisk. Jeg gør selv et par ting, når efteråret og vinteren nærmer sig.
Hvidløg kan det!
Trods lugten, er hvidløg fyldt med en masse gode stoffer, som kan hæve vores sundhedsmæssige overligger og booste immunsystemet. Hvidløg indeholder et naturligt antibiotika, og kan modvirke betændelse i bl.a. lunger og bronkier. Hvidløg har også stoffer som letter opspyt fra lungerne. Det naturlige antibiotika i hvidløg har også vist sig at modvirke influenza virus. Hvidløg har liegledes en gavnlig effekt på dannelsen af blodpropper. Det har en mild blodtryk’s sænkende effekt og nedsætter blodsukkeret i forbindelse med diabetes. Fraset lugten har hvidløg ikke mange bivirkninger. Det kan forstærke virkningen af blodfortyndende medicin og gravide skal heller ikke tage for meget, da det kan forårsage sammentrækninger af livmoderen.
Hvidløgskuren
En måde at bruge hvidløg på er at tage en hvidløgskur. For at lave den skal du bruge følgende;
- 30 fed økologiske hvidløg
- 1 liter kildevand
- 3 økologiske citroner
Pil hvidløgene og skær citronener ud i kvarte. Put det hele i en blender med noget af kildevandet. Blend det hele sammen til en god grød. Put resten af vandet og grøden i en gryde og bring det langsomt i kog. Efter et opkog lader du det stå og køle af. Når det er kølet godt ned, hælder du det gennem en sigte, og putter det på en flaske. Flasken sættes på køl. Til 2 personer er der cirka nok i en portion til en 3 ugers kur.
Kuren består så i, at du i 3 uger drikker omkring 3 cl. hver dag. Enten om morgnen i forbindelse med morgenmaden eller til aften i forbindelse med aftensmaden. Hold derefter en pause på 8 dage og gentag så kuren i tre uger mere.
I de år jeg har taget denne kur, har jeg ikke oplevet, at der nogen der har brokket sig lugtet af hvidløg, så lugtgenerne er minimale. Endvidere synes jeg personligt at citronerne i drikken gør, at den faktisk smager godt!
Naturlige saft og juicer kan det!
En anden ting jeg sætter fokus på om efteråret er at få fyldt en masse super gode friskpressede grønsagssafter indenbords. Med en saftjuicer og en blender kan du lave en masse gode energifyldte boostere, som kan drikkes enten som et måltid eller som en del af et måltid. Du kan finde en masse god information og opskrifter på Mads Bo’s hjemmeside ”High on Life”.