Erindringer om oplevelser kan videregives til kommende generationer gennem genetiske trigger. Det viser ny forskning, der netop er udgivet i det videnskabelige magasin ”Journal of Nature Neuroscience”. Oplevelser som vores forfædre har haft, kan påvirke os gennem vores gener, og kan forklare, hvordan fobier kan udvikle sig.
Forsker har længe vidst at hukommelse og indlærte oplevelser, som er bygget op gennem et helt liv, skal overleveres til nye generationer, enten ved at de ser det eller lærer det via en personlig oplevelse. I dyreriget har vi set hvordan en teknik til f.eks. at finde føde bliver videregivet fra generation til generation inden for en gruppe individer. Denne viden bliver overført ved at de nye unger ser de voksne udfører handlingen. Nyere forskning viser imidlertid at nogle informationer nedarves biologisk direkte gennem kemiske ændringer i DNA’et.
I et forsøg har Forsker på Emory Universitets School of Medicin i Atlanta, påvist at mus er i stand til at overleverer ”indlærte” information omkring traumatiske eller stressfulde hændelser, til kommende generationer. I forsøget var det frygten for blomsterduften af et kirsebærtræ. Forskerne ”trænede” en gruppe mus til at frygte duften, ved at give dem et elektrisk stød, hver gang de blev udsat for duften. Efter denne ”træning” blev musene sat sammen så de kunne begynde at avle. Afkommet fra disse mus, viste tydelige tegn på frygt når de blev udsat for duften af kirsebærblomster, sammenlignet med andre neutrale dufte. Dette skete, selvom disse mus aldrig havde været udsat for påvirkningen af elektriske stød, i forbindelse med duften. Forsøget viste desuden at ikke bare 1. generation, men også kommende generationer, udviste frygt over for denne duft.
Ved undersøgelser af hjernen hos de mus der var blevet udsat for elektriske stød og deres afkom, kunne der ses strukturelle ændringer i området, som havde til opgave at opdage dufte. Dyrenes DNA viste også kemiske ændringer, kendt som Epigenetiks methylering, på det gen der er ansvarlig for at opdage dufte. Dette tyder på at oplevelsen er blevet overført fra hjernen til genomet. Genet gør det så muligt at give erindringen videre fra generation til generation.
Dr. Brian Dias, fra afdelingen for psykiatri ved Emory University, siger: “Vi er begyndt at undersøge et område som har indflydelse på vores adfærd – vore forfædres erfaring som ligger før undfangelsen”. Vores resultater giver os mulighed for at forstå, hvordan de erfaringer, som en forælder har længe før vedkommende tænker på at føre generationen videre, markant kan påvirke både struktur og funktion i nervesystemet på de efterfølgende generationer”.
Er det så derfor, du har den mærkelige uforklarlige og urationelle Fobi for edderkopper, fugle, højder, slanger, rotter, åbne pladser, vand, eller mørke. Uden du har haft en oplevelse af at edderkopper er farlige eller noget du skal være bange for, er du det. Det er nedarvet i dine gener og der skal derfor ikke så meget til for at tænde for Fobien. Hvis dette er rigtigt, ”Er vi så dømte til at leve med vores Fobier?” Det vil jeg belyse i mit næste blog indlæg – vi læses ved!